Godt nytår!
Nytåret er for mange lig med nytårsfortsætter, nye vaner, nye tiltag og en masse tænkt forandring. På en eller anden måde, har vi købt ind på, at januar må være måneden for den slags. Du ved, New year – New me.
Vores intellekter er rigtig gode til nytårsfortsætter. De kan lige tænke os en plan og tegne os et billede af, hvor dejligt alting kunne blive, hvis vi lige kom i mål med den tænkte plan. Du ved; Hvis jeg bare gør/får/opnår X, så vil jeg få det godt.
Tænkte planer er der som sådan ikke noget i vejen med. Så længe vi husker, ikke at tage dem alt for seriøst. For det var det, det var. En tænkt plan.
Og heldigvis ved vi jo, at “have det godt” ikke er noget vi kan bestille “derude”, eller noget der kommer udefra. Du er født med “at have det godt”. Det er vores grundindstilling, at have det godt. Men vi kan så nemt komme til at tænke os væk fra det.
Nyt år… bare noget vi leger?
Det er jo i virkeligheden en sjov størrelse at gå på opdagelse i.
For lige så smart det er, at nogen engang blev enige om vores fælles tidsangivelse ift. at vi kan møde hinanden på aftalt tid og holde styr på ting, lige så meget er tid, måneder og nytår altsammen bare noget, som nogen har fundet på. En model.
Den kalender vi følger i dag, den gregorianske kalender, begyndte vi først at følge i år 1700. Før det, var det en anden model vi brugte, den julianske. Men det var lidt bøvlet med den model. For ifølge den julianske kalender skulle år delelige med tallet fire være skudår, dvs. indeholde 366 dage i stedet for de normale år på 365 dage. Det julianske år havde derfor længden 365,25 dage.
Men med 365,25 dage på et år, fik man et andet problem. I 1500-tallet var der kommet en afvigelse på ca. 10 døgn. Det løste pave Gregor XIII i år 1582, ved at indføre den gregorianske kalender. Samtidig med indførelsen af denne kalender blev datoen rettet med 10 dage. Det betød, at den 4. oktober blev efterfulgt af den 15. oktober. Smart, ikke?
Ahr, Mia, tænker du måske. Kalenderen er jo…kalenderen. Og ja, det er den. Men det kinesiske nytår er f.eks først i foråret. Så nytår afhænger altså af, hvilken kalender man følger. Så hvornår er det “ægte” nytår? Hvem har den “rigtige” kalender?
Men hvad så egentlig med de her nytårsfortsæt?
Så hvis nu januar ikke var måneden hvor du var allermest motiveret. Hvis nu, at det ikke var lige nu, at du havde havde brug for store forandringer, tiltag, bootcamps og store indsatser. Hvordan ville det så være, hvis du fulgte din egen kalender? “Den personlige kalender”?
Den kalender, hvor du kan lave fortsætter, nye tiltag og ændringer, når du kan mærke at de kalder på dig og du har lyst? Og ikke fordi datoen (i vores store gregorianske fælleskalender) siger 1. januar?
Hvordan ville det være, at gå på opdagelse i, at du faktisk kan gøre lige som du synes, når du synes og at det er helt okay? Lidt lige som pave Gregor XIII fiksede det, ved bare at sige, at nu var det d.15 oktober, i stedet for d.5 oktober.
Hvad nu hvis, at det ikke var dig, at den var gal med hvis nytårsfortsættet og den tænkte plan ikke holdte – hvad nu hvis det var modellen…
Måske det var et nytårsfortsæt som faktisk var værd at forfølge – at være mere tro mod min egen personlige kalender.
Kærligst,
Mia