Glade jul. Dejlige jul… Altså måske.
Julen er en særlig størrelse.
Herhjemme har jeg to børn der render rundt med julelys i øjnene og glæder sig til alt hvad julen bringer. Men julen er for nogen også andet end børnelatter, gaver og dejlig julemad. Julen kan også være en svær tid, fyldt med alle mulige følelser, vi gerne vil være foruden.
Måske minder julen dig om, at du savner en, der desværre ikke er her længere.
Måske du ikke skal holde jul med dem, som du allerhelst ville tilbringe den med.
Måske du lige nu står et svært sted i livet.
Julen er mange ting. Den kan komme med glæde og sorg, stress og ro, overraskelser og skuffelser, smil og tårer. Jeg tror, at julen er et af de tidspunkter, hvor vi virkelig oplever at kunne være hele følelsesregisteret igennem.
Som B.S Ingemann skrev: Julen har bragt velsignet bud.
…Men også mange forventninger. Til os selv og til dem omkring os.
Vi kan nemt komme til at kæmpe, når omstændighederne ikke er som vi ville ønske. Så er julen ikke længere som den burde.
Men julen er bare.
Som oftest er de største benspænd vores egne forventninger til, at vi synes, at det skulle se anderledes ud.
Børnene skulle være gladere. Jeg burde spise mindre slik. Manden skulle have købt en bedre gave. De andre skulle hjælpe mere til af sig selv. Jeg skulle ikke være så stresset. Jeg burde kunne være glad, det er jo jul… osv osv.
Men hvad nu hvis du måtte have det, som du har det? Kan du for en stund slippe julemanuskriptet og læne dig ind i, at julen kommer til at være, lige som den skal?
Julen er – også med sorg og skuffelser. Men der er mindre indre stormvejr, når vi kan være med, at det lige nu er sådan det er. Det er helt okay at være ked af det. Det er helt okay at være skuffet. Men det kan være meget rart at vide, at grunden til, at vi oplever det er fordi, at de tanker vi lige nu har til rådighed, gør os kede af det og skuffede. Det er ikke børnene, manden, julen eller omstændighederne der gør os kede af det. Det er vores tanker om børnene, manden, julen og omstændighederne der giver os følelsen af ked af det hed, skuffelse eller hvad du lige nu måtte sidde med. Det er altså aldrig noget udenfor dig.
Men hvordan slipper man så tankerne?
Det gør du ikke. De slipper helt af sig selv. Måske ikke lige nu. Måske ikke når du synes de burde. Men de slipper. Tanker er flygtige – selv dem vi oplever som allermest massive og stationære. Og min erfaring er, at når vi giver os selv tilladelse til at have det som vi har det, og når vi har set, hvad oplevelsen er lavet af, at så slipper de hurtigere.
Når jeg bliver fanget i mine svære tanker, så ved jeg, at det bedste jeg kan gøre lige der, er at sætte farten ned. Gøre noget rart for mig. Være omsorgsfuld og nådig. Jeg ved, at selvom det lige der ser ud som om det aldrig skifter, så vil det skifte.
Be grateful when your mood is high, and gracefull when it is low.
Du er okay. Det skal nok slippe. Se om du kan være nådig mens du venter.
Med ønsket om en glædelig jul – uanset hvad du lige nu har til rådighed.
Kærligst,
Mia