For virksomheder
Skal vi arbejde sammen?
Jeg holder foredrag, workshops, trivselsdage og faciliterer længere forløb for virksomheder, institutioner og foreninger.
Det handler om at skabe øget trivsel og arbejdsglæde. Fokus vil være efter hvad der rør sig i jeres virksomhed. Alle forløb/dage/oplæg vil være skræddersyet ud fra jeres behov.
For at kunne tilbyde den bedste løsning for jer, samarbejder jeg med nogle dygtige kollegaer jeg har håndplukket ift at kunne stille med stærkest mulige hold. Du kan læse om mine samarbejdspartnere nedenfor.
Jeg tilbyder også DISC personanalyse, som kan stå for sig selv, eller i relation til rekruttering, medarbejderudvikling, coaching, konflikthåndtering og lederudvikling.
Kontakt mig for en samtale om, hvordan jeg kan bistå jer i jeres proces.
Samarbejdspartnere
Abstrus
Abstrus har ekspertise inden for teambuildingevents og personalearrangementer, der fremmer samarbejde, kommunikation og problemløsning. Gennem leg og aktiviteter får Abstrus mennesker til at træde i karakter som mere åbne, rummelige og nuancerede mennesker, der har meget mere til fælles og meget mere at byde på, end man ellers får lov til at vise i ens daglige rutiner. Når Abstrus kaster lys på vores forskellige kompetencer, bliver vi klogere på hinandens adfærdsmønstre og kompetencer.
Ved at kombinere Abstrus’ kompetencer, med mine kompetencer indenfor coaching, forandringsprocesser og personlig udvikling, kan vi integrere læringen fra teambuildingaktiviteterne og støtte til individuel vækst og udvikling i gruppen på længere sigt.
Alle events er skræddersyede til at adressere lige netop det I har brug for i jeres virksomhed.
STYRK
STYRK brænder for at gøre os stærkere. Ikke kun fysisk men også mentalt.
STYRK har sat som deres mission, at de ønsker at være førende på markedet for personlig træning. Det ønsker de at gøre via høj faglighed, empati og vidensdeling.
Jeg har været tilknyttet som coach ved STYRK siden 2020.
Vi kombinerer vores kompetencer indenfor fysisk og mentaltræning for at kunne tilbyde STYRKs klienter bedst mulige løsning ift det de ønsker hjælp til. Jeg kører både coachingforløb samt kombinationsforløb med STYRKs klienter.
Maria Berry
Maria Berry kommer med en baggrund som socialrådgiver. Hun er derudover uddannet Master Coach fra Sofiamanning.
Hun er en fantastisk formidler, der med sit smittende, positive sind formår at rykke mennesker steder hen, de ikke først troede muligt. Hun er åben, rummelig og nysgerrig. Hun er optaget af gennem støtte, udvikling og refleksion at hjælpe mennesker til at skabe de forandringer, som de ønsker i deres liv, hjælpe dem til at de kan opleve sig som hele i den her verden og skabe et meningsfuldt liv, som de trives i.
Maria og jeg samarbejder om kurser, workshops og oplæg ved virksomheder, organisationener og andre der ønsker at sætte trivsel på agendaen.
Lærer Ligaen
Lærer Ligaen er stiftet og drevet af Susan Skjellerup Rasmussen.
Susan har arbejdet som lærer i 22 år og har gennem de sidste 7 år været mentor for nyuddannede lærere gennem sin virksomhed Lærerligaen. Hun har her skabt et fantastisk koncept, der hjælper nyuddannede lærere med trivsel og fastholdelse i deres nye virke som lærere. Undervejs har hun også været frivillig telefonrådgiver hos foreningen SIND. Susan er desuden uddannet mastercoach hos BladbjergKibsgaard samt 3P practitioner fra 3P instituttet.
Susan og jeg laver sammen kurser og workshops med udgangspunkt i de tre principper.
Sofia Manning
Sofia Manning er danmarks førende udbyder af coaching uddannelser. Sofia Manning tilbyder uddannelser indenfor coaching og selvudvikling i København, Aarhus, Kolding og på Fyn.
Jeg samarbejder med Sofia Manning via mit virke som mentor, certifier og underviser.
Jeg er mentor for de studerende på coachuddannelsen samt på Master Coach uddannelsen. Jeg certificerer de studerende når de skal op til eksamen samt underviser de studerende i brancheorganisationen ICF’s (Internationel Coaching Federation) kernekompetencer, som er en obligatorisk del af at kunne blive certificeret coach fra ICF.
Jeanette Pyrdol
Jeanette Pyrdol har siden 2013 arbejdet som selvstændig sportspsykologisk konsulent.
Hun har stor erfaring med at hjælpe mennesker under pres og i ekstreme livssituationer og miljøer. Jeanette er optaget af balancen mellem karriere- og familieliv. Hun har stor erfaring med liv i forandring og de værdikonflikter der kan opstå heraf. Særligt når vi går fra at være os selv, til tosomhed og når vi udvider og bliver en familie med børn.
Jeanette er desuden uddannet Marte Meo Terapeut.
Jeanette og jeg kombinerer vores kompetencer indenfor arbejdet med mennesker der oplever, at det bøvler i livet indenfor temaerne krop, kost og sundhed.
Vi superviserer derudover hinanden.