Om at træffe valg og læne sig tilbage i livets GPS.

Jeg havde en virkelig spændende samtale med en klient forleden.
Vi talte om, hvordan vi så nemt kan komme til at blive gidsler i de tankeskabte ruter, vi har fået lagt for os selv.
Vi talte om hvordan vi så nemt kan komme til at tro på femårsplaner og fremtidsplaner, som var de bøjet i neon.
Men så sker det, at livet vil det anderledes. Livet vil noget andet, end det vi havde tænkt. Pludselig passer femårsplanen ikke længere, fremtiden ser slet ikke ud som forventet og med sig følger tonsvis af usikre tanker. Hvad så nu? 

Vi kan kæmpe med at få livet til at passe ind i vores tænkte plan. Men det lykkes sjældent. Og det føles svært, hårdt og meget usikkert. 

Det fik mig sådan til at tænke på det paradoks det er, at vi laver planer for at få ro på vores tanker, men det er lige nøjagtig disse planer, der ender med at skabe uro, ængstelse og ked-af-det-hed, når vi opdager, at livet ville os det anderledes og planen alligevel ikke passede.
Det gør så ondt, når vi opdager, at vi trods stor indsats og anstrengelse alligevel ikke kunne forudsige fremtiden. Vi kommer til at tænke, at det var fordi vi ikke kunne finde ud af det. Fordi vi ikke har tænkt den rigtige løsning endnu. Så vi tænker mere og mere, i jagten på løsningen. Resultatet er stress, ængstelse, oplevelsen af afmagt, ked-af-det-hed og tungsind. Når vi kæmper med virkeligheden, føles det hele virkelig hårdt og stramt.

Livets GPS.
Jeg er stødt på mange spændende teorier og retninger på min rejse mod at “ville have det godt”. Fælles for dem, har været at jeg “skulle gøre”, “tage ansvar”, “stå igennem ubehaget”. Jeg skulle tænke, for at kunne handle, for at kunne få det bedre.
Da jeg blev introduceret til De Tre Principper (3P), så jeg pludselig en komponent af livet, som jeg helt havde glemt.
Livskraften. Forståelsen af, den energi vi er lavet af. Forståelsen af, at noget altid har mig. At noget i mig, altid vil finde en vej og deraf tilliden til, at vi er okay, og altid vil være det. Da jeg så hvordan Livskraften altid havde guidet mig, så skete der noget. Noget intet værktøj og retning kunne tilbyde. For jeg så pludselig, at jeg altid havde klaret det. At jeg altid havde fundet en vej, som jeg aldrig havde kunnet tænke mig frem til. 
Jeg havde ikke brug for mere tænkning og gøren. Jeg havde brug for at blive stille, så jeg kunne lytte. Lytte og læne mig ind i, at jeg slet ikke havde brug for tænkte femårsplaner og fremtidsforudsigelser. For noget andet i mig lægger ruten. En rute jeg ikke kommer til at kende, andet end i det nu, hvor jeg står.

Det kan både være befriende og angstprovokerende, når vi først ser at destinationen har livet styr på. Det kræver måske et par runder, før vi helt tør læne os tilbage og følge med og glide med livet. Men uanset om vi vil det eller ej, så destinationen sat -> at have det godt. 

Det kan hurtigt komme til at lyde som en passiv tilgang, hvor målrettethed er skyllet ud med badevandet og erstattet af ligegyldighed. Det er ikke tilfældet. Det kan måske for et øjeblik se sådan ud, fordi vores intellekt så gerne vil kende hele ruten, for at kunne have tillid til, at det er den rigtige vej. Men hvis vi kendte hele ruten, ville vi blot spæne i mål og gå glip af hele rejsen.
“At have det godt” ser måske heller ikke ud som du havde tænkt. Måske det alligevel ikke hang sammen som du forestillede dig. Måske det at have det godt, betød et andet job, en anden kæreste, et nyt sted, en anden tilgang. Men du vil kunne mærke det, når du er på rette vej. For livet vil altid guide dig mod at have det godt og her er det ikke stramt eller anstrengende.

Nemme, svære beslutninger.
Vi vil stå overfor svære valg. Livet bliver ikke uden smerte, ked-af-det-hed og sorg, fordi vi kender til 3P. Men min erfaring er, at selv de svære beslutninger, er nemme(re). For det er hvad det er. Vi kan diskutere frem og tilbage, men vi kan ikke længere gå udenom. Vi kan mærke, at det svære valg, er det rigtige valg. For vi er guidet indefra og løbende i det nu, som er. Livet vil også guide dig mod det der er det rigtige for dig. Det vil hjælpe dig til at træffe svære beslutninger, hårde valg og det vil være rygvind op af bakken. For du vil vide, at selvom det er hårdt, så er det rigtige. Det kan du mærke. Det er sådan det er.

Fortvivl ej.
Vi kan ikke løbe tør Livskraft. Vi kan ikke have opbrugt vores del af indre guidens. Så længe du er i live, vil der strømme Livskraft igennem dig. For det er det, du er lavet af. Så når vi glemmer at lytte, og bliver forført af intellektets evige kiggen efter farer og “på den ene side/på den anden side”, så er det heldigvis således, at livet blot beregner ny rute. Du skal nok komme derhen hvor du skal. Destinationen er sat. Livet vil altid guide dig mod at have det godt og trives – uanset hvad dine omstændigheder måtte være. Du kan ikke gøre det forkert. Livet har dig.